11. august 2007

Byggeriet i Svenstrup



Efterhånden har mange spurgt, hvordan det går med byggeriet i Svenstrup. Grunden blev købt 1. oktober 6på Asgården 16 i Svenstrup. Som du kan se på kortet, så ligger grunden rigtig godt. Den ligger lige over for Højvangskolen i Svenstrup, samt der er næsten stisystem helt hen til stationen, hvor man kan tage toget til Aalborg eller syd på. Desuden er der også et busstoppested på Langdyssen og på Gl. Viborgvej. Der hvor jeg har markeret med rødt, er hvor min grund den ligger.

Kontrakten blev underskrevet i november 2006 med Vendia Huset fra Tårs. Huset bliver på 142 m2. Der bliver 3 værelser, 1 soveværelse, 1 bryggers, 1 køkken-alrum, 1 stue og 2 toiletter. Februar 2007 blev byggetilladelsen indsendt til Aalborg Kommune, hvor den blev godkendt i april. Herefter er byggeriet gået i gang. Status på byggeriet er, at der på nuværende tidspunkt er opsat elementer. Og det forventes stadigvæk indflytningsklar medio december 2007. Jeg vil løbende ligge billeder ind på bloggen.

Ingen kommentarer: